annonce


















Ugens profil
Administrator
Arkiv




Forside > Om bladet > Bagom Wendy > Sådan laver vi Wendy



Ide
Når man skal skrive en historie, hvad enten det er til en bog, en film eller en tegneserie, så starter man selvfølgelig altid med en idé - og helst med en god én. Sådan en idé kan komme mange steder fra, f.eks. fra os her på redaktionen i Danmark, men som regel kommer ideerne fra et hold på fire, som sidder i Dundee i Skotland. De er specialister i at lave tegneserier og har været med lige fra starten.

Holdet mødes en gang om ugen og diskuterer, hvilke ideer de hver især har fået i den forløbne uge. Det kan være små ideer, som passer til en enkelt episode af Wendy, eller store ideer, der skal løbe over 3 eller 4 numre af bladet. Og de er i gang i god tid, typisk sættes en historie i gang 8 måneder før, den skal trykkes.

En idé til en historie kunne f.eks. være, at Wendys hest Dixie er blevet syg, og ingen kan finde ud af, hvad hun fejler. Wendy er meget bekymret, og samtidig sker der en række mystiske tyverier på skolen, hvor Wendys veninde Camilla er under mistanke.

Når holdet er blevet enige om, hvilke ideer, der kan bruges, bliver de skrevet rent og så er de klar til næste fase.

 

Synopsis
Næste fase i processen fra idé til færdigt blad hedder ”synopsis-fasen”. Det er her, ideen bliver uddybet til en beskrivelse af hele handlingen i afsnittet og er på 3000-5000 ord. Faktisk lige så meget, som hele denne tekst fylder, så alle detaljerne er altså med.

Når man skriver en synopsis til en Wendy-historie skal man huske på, hvordan de forskellige personer i Wendys verden er, og hvordan de ville opføre sig i bestemte situationer. Wendy ville f.eks. aldrig stjæle i en butik, hvorimod Julie måske godt kunne lokkes, hvis hun skulle gøre indtryk på nogen. Samtidig skal man vide en masse om heste og om ridning. Og det man er i tvivl om, skal man undersøge, inden man går i gang. Endelig skal man være opmærksom på, at tingene måske gøres på forskellige måder i de lande, hvor Wendy-bladet udkommer. I Danmark kan nogle ponyer f.eks. gå ude hele året, det kan de ikke i Norge og Sverige, det er det for koldt til.

Hvis vi tager ideen fra før med Dixie, der er blevet syg og tyverierne på skolen, så skal holdet nu til at tænke: Hvad ville Wendy gøre nu? Jo, mon ikke hun ville besøge Jørgen Lind for at få et godt råd om Dixies sygdom? Måske er hun ikke rigtig syg, men i fol? Men hvem er så faren til det nye føl, der er på vej? Og hvordan opdager Jørgen Lind, hvad der er galt? Hvad siger Wendys far til det hele?
Og mon ikke hun ville sætte sig for at finde den rigtige tyv på skolen, for Camilla ville nok næppe stjæle fra sine kammerater. Camilla er selvfølgelig helt ulykkelig over at blive beskyldt for at stjæle. Og hendes far, som jo er politimand, bliver involveret. Hvordan finder Wendy ud af, hvem den rigtige tyv er?

Når synopsen er blevet godkendt af holdets chef (som også har tjekket at alle detaljer er rigtige), så sendes den til en tekstforfatter, som har specialiseret sig i at skrive Wendy-historier.

 

Manuskript
Når manuskriptforfatteren har læst synopsen grundigt igennem skal den skrives om, så tegneren ved, hvad han skal tegne. Og der skal skrives replikker - ligesom til en film. Alle personerne skal jo sige noget undervejs i historien, noget som læseren vil synes er spændende at læse og som passer til tegningerne.

Manuskript-forfatteren fortæller altså, hvad tegneren skal tegne for at få historien til at hænge sammen. Og samtidig skriver hun, hvad personerne tænker og siger undervejs, så tegneren ved, hvor meget plads, der skal sættes af til tale- og tænkebobler. Og tegningerne …  dem skal manuskript-forfatteren også lave en plan over. F.eks. kan hun skrive:

"Wendy har trådt i noget snavset vand på gulvet på skolens toilet og tager skoene af. Da hun kommer ud fra toilettet på strømpesokker, ser hun en fremmed mand liste sig ned ad gangen. Hun lister efter ham med skoene i hånden."

Indledning: Wendy ser en mystisk person …
Tanke:  Hm, hvem er han? Han hører vist ikke til her.
Wendy siger: Hov, hvad laver du her?!!

Og så skal manuskript-forfatteren huske, at historien skal være på 23 sider. Så det kan altså ikke nytte noget at lave en historie, som er alt for lang - eller alt for kort.

Når manuskript-forfatteren er færdig, så sender hun hele historien tilbage til gruppen i Dundee, som kigger den igennem for eventuelle fejl. Når den er i orden, sender gruppen den til tegneren.

 

Tegninger
Det tager mellem seks og otte uger at tegne et Wendy-afsnit, så én tegner kan altså ikke lave alle serierne. Der er i dag otte forskellige tegnere, der laver Wendy-historier, og selvom de anstrenger sig, så kan de ikke tegne 100% ens. Det er derfor, du indimellem kan se små forskelle på ansigterne på de forskellige personer.

Nu gælder det for tegneren om, at forsøge at fortælle historien så spændende som muligt. Personerne skal bevæge sig, ligesom de ville gøre på en film, de skal grine, græde, se forskrækkede ud osv. Og så skal de selvfølgelig ligne sig selv hele tiden!

Tegnerne skal også vide en masse om heste, hvordan de bevæger sig, hvordan man rider osv. De skal kunne tegne præcis, hvordan sadel og hovedtøj skal sidde, og hvordan rytteren bevæger sig sammen med hesten.

Først laver tegneren en skitse med en blå blyant. Her forsøger han at få lavet de rigtige bevægelser og ansigtsudtryk, og han eksperimenter med placeringen af personer og ting i forhold til hinanden. Når han er tilfreds med sin skitse, så tegner han alle stregerne op med tusch. Altså ikke med tusser, som du bruger derhjemme, men en speciel slags blæk, som han dypper sin pensel i. Men en tynd pensel kan han nemlig lave både tynde og tykke streger, så tegningerne får liv.

Når hele historien er færdig-tegnet, så sender han den tilbage til Skotland, hvor Wendy-gruppen samles og kigger på siderne. Hvis der er ting, der skal laves om, så må den tilbage på tegnebordet igen. Rytterne skal f.eks. altid have ridehjelm på, og hageremmen skal være spændt. Når den er godkendt, så bliver den sendt op til tekstafdelingen.

I tekstafdelingen scanner de siderne ind i en slags kæmpe-kamera. Her forsvinder de blå blyant-streger. Dem kan scanneren nemlig ikke se, så tegneren behøver altså ikke at viske ud. Det vil jo også tvære al tuschen ud …

Så monterer de alle tale- og tænkeboblerne på computer og sætter den engelske tekst ind. Wendy udkommer jo i mange lande, så alle historierne bliver skrevet på engelsk - så oversætter landene selv til f.eks. dansk og tysk.

Når siderne er helt færdige med alle boblerne er klar, så bliver siderne sendt til farvelægning i Tyskland.

 

Farverne
I Tyskland ligger der et stort firma, som har specialiseret sig i at farvelægge tegneserier på computer. De tegner altså ikke, men kommer farver på alle siderne, ligesom du ville gøre med dine tusser. Det kan bare gøres meget mere nøjagtigt på computer, og man kan lave alle mulige effekter med himlen, der bliver mørkere og mørkere foroven og træer og buske, der har mange forskellige brune og grønne farver.

Farvelæggerne skal selvfølgelig være meget opmærksomme på, om der er personer eller dyr, der skal have bestemte farver. Wendy skal jo altid være lyshåret (med mindre historien netop handler om, at hun får farvet hår!!) - og Dixie er altid brun og hvid.

Derfor har de en lang liste over de farver, der skal bruges på de faste personer og dyr, huse og biler osv. Og så skal de være opmærksomme på, at hvis de giver Wendy en rød t-shirt på i starten af historien, så skal den være rød resten af dagen.

Når alle 23 sider er farvelagt, så sender tyskerne en cd-rom med historien på til alle de lande, der skal udgive historien.

Og samtidig sender folkene i Dundee en kopi af historien med alle teksterne i, så landene kan gå i gang med at oversætte.

 

Oversættelse
I hvert land sidder der en oversætter, der har ansvaret for, at alting bliver oversat rigtigt. Bortset fra, at alle personerne og hestene selvfølgelig skal hedde det samme i hvert blad, så skal alle rideudtrykkene også oversættes rigtigt. Og når der kommer nye personer eller dyr til, så skal oversætteren finde det rigtige navn til dem.

Når oversætteren er færdig med hele historien, bliver de danske tekster sat ind i tale- og tænkeboblerne i stedet for de engelske. Det gøres også på computer, og så laver man film af alle siderne, som trykkeriet skal bruge. Hvert land laver film med deres eget sprog på, og trykkeriet får ét sæt film med alle farverne på.

Men det er jo ikke kun tegneserierne, der skal oversættes - det skal artiklerne om hesteracerne fra hele verden også. Det gør vi på redaktionen i København, hvor vi også laver konkurrencesiden, vælger billeder til forsiden og til plakaten, vælger læserbreve ud og i det hele taget sørger for, at Wendy-bladet bliver så godt som overhovedet muligt. Vi vælger også, hvilke ekstra-gave, læserne skal have med i de forskellige numre.

Og når vi er færdige med det hele, sender vi alting til trykkeriet i Tyskland.

 

Trykning
I Tyskland monterer trykkeriet de mange film på store montagefolier i en bestemt
orden, således at de rigtige sidetal kommer i rækkefølge, når bladet er færdigt. Man trykker nemlig i kæmpe-store ark, som - når det bliver foldet - bliver til i alt 32 sider.

Man monterer filmene i fire farver: gul, rød, blå og sort, så når man trykker disse
farver ovenpå hinanden giver det alle de forskellige farver, der er i et færdigt blad.
Inden trykkeriet starter selve trykningen, sender de os et prøvetryk, så vi kan kontrollere, at alt er i orden. Sådan et prøvetryk hedder en blåkopi.

Så laver trykkeriet de store trykplader, og de bliver monteret i trykmaskinen. Så er vi klar til at tryk og folde arkene i én arbejdsgang. Senere skal omslaget hæftes udenom indholdet, der skal evt. limes eller hæftes en gave ind i bladet, og til sidst skal bladet skæres pænt af hele vejen rundt.

Og så skal bladene køres fra Tyskland til Albertslund i Danmark, hvor de - sammen med alle de andre blade, vi udgiver - bliver fordelt til alle de mange kiosker og supermarkeder i Danmark. Og så køres der en stor stak blade til Postvæsenet, som sørger for, at de mange abonnenter får deres blad til tiden.












Tip en ven   
  • Currently 2/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5


annonce






”Husk mig” funktionen gemmer dit brugernavn og adgangskode på den computer du sidder ved nu.

Du skal derfor ikke bruge funktionen hvis du f.eks. sidder på skole eller biblioteket.



Vil du stadig gemme adgangskoden?






Afstemning

Ingen aktive afstemninger.

Se afstemnings arkiv