annonce


















Ugens profil
Nina2003
Arkiv




Forside > Hesteinfo > Brevkasse > Underlige gangarter



Hej Wendy
Når jeg rider dressur, så går min pony rigtig underligt, den laver en blanding af galop og trav, og det synes jeg er rigtig irriterende, for når jeg prøver at drive den frem, så går den i galop, og jeg forstår ikke hvorfor? Desuden går den og gaber lige meget, hvor stramt vi spænder næsebåndet, og så kan jeg slet ikke mærke, at jeg har kontakt til biddet. Jeg vil gerne vide, hvorfor han gør det, og hvad jeg kan gøre for at han stopper? Jeg har fået af vide af min ridelære, at jeg skal stille ham udad?
Hilsen Ida-Marie


Kære Ida-Marie
Det lyder, som om din pony gaber, for at undgå biddet, og det kan der være flere grunde til. Det første, man skal sikre sig, er, at den har fået ordnet sine tænder. Heste skal have tjekket  og ordnet deres tænder 1-2 gange om året. Ellers får de tandspidser og tandkroge, som skærer hesten i tandkødet, hvilket kan være utroligt smertefuldt, hvis ikke de bliver fjernet. Når du er sikker på, at tænderne er i orden, skal  du se, om biddet passer til din pony – fx om det er for stort og støder den i ganen, eller om det en anden måde generer. Desuden skal du efterse, om næsebåndet sidder det rigtige sted, alt efter hvilken type det er, og kontrollere at det ikke er strammet for meget, så hesten ikke kan få luft eller det smerter, fordi det klemmer på hårdt. Når nu du har fået styr på alt det, og du er sikker på, at hesten ikke fejler noget et andet sted, ja så skal du i gang med at se på din ridning.

Som du beskriver det, og ud fra hvad din ridelærer siger, så lyder det, som om du har lidt svært ved at holde en konstant kontakt til biddet. Sagt på en anden måde; dine hænder skal være i ro og holde et fast, men dog eftergivende, tag i tøjlen. Derudover skal din krop være i kontrol og balance, ellers forplanter uroen sig ud i dine hænder og videre gennem tøjlen til hestens mund. Hvis han forsøger at løbe af med dig, er det fordi han prøver at tage biddet, og som din ridelærer siger, så kan det være en hjælp af tage mere fat i den udvendige tøjle. Den kommer man tit til at holde for løs, og så tager hesten fat og trækker i biddet fra indvendige side, altså ind mod midten. Så kan den nemlig holde fast i det og løbe af med dig. Stiller man hesten til udvendige side, slipper den ofte sit tag i biddet på den indvendige side, og så vil du mærke en langt mere let følelse i din tøjle. Du vil også opleve, at den traver rent og uden taktfejl i stedet for som nu, hvor den har svært ved at finde ud af, hvilken gangart den skal være i, fordi der ikke helt er kontrol fra din side. Så lyt du til din ridelærer og øv dig videre. Det skal nok komme, selv om det er en af de svære ting at få lært, og som mange kæmper længe med.
God arbejdslyst
Wendy












Tip en ven   
  • Currently 2/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5


annonce






”Husk mig” funktionen gemmer dit brugernavn og adgangskode på den computer du sidder ved nu.

Du skal derfor ikke bruge funktionen hvis du f.eks. sidder på skole eller biblioteket.



Vil du stadig gemme adgangskoden?






Afstemning

Ingen aktive afstemninger.

Se afstemnings arkiv