annonce


















Ugens profil
Administrator
Arkiv




Forside > Hesteinfo > Brevkasse > Min hest napper




Hej Wendy
Jeg har en pony ved navn Dixie. Men jeg har ofte problemer, når jeg trækker hende, så prøver hun tit på at "nappe" mig. I starten var jeg meget bange for Dixie på grund af hendes nykker, men nu har jeg vænnet mig til det. Hvordan kan jeg få hende til at stoppe? Hun bliver ofte også sur, hvis jeg går ind i boksen til hende.
Mvh. Therese og Dixie

Kære Therese
Det er godt, du ikke er blevet mere bange, og det er sejt, at du kæmper videre med Dixie. Med noget målrettet træning vil du hurtigt få styr på hende – det kræver dog en del tid i starten. Sæt 20 minutter af hver dag og sig til dig selv, at nu træner du fra jorden og kun den ting. 
Det er vigtigt, at du holder Dixie korrekt, når du trækker hende.

Øv dig med trensen på først og sørg for at holde din højre hånd sådan, at du har pegefingeren imellem de to tøjler og holder hånden helt oppe underhagen. Så tæt, at dine fingre ligger mod hagen på hende. På den måde kan du bedre styre hendes hoved.

Når Dixie napper efter dig, holder du godt fast og drejer hendes hoved lige ud i en rolig bevægelse. Sig nej! med en bestemt stemme og stå stille. Så trækker du fremad og gentager det hver gang, hun slår med hovedet for at nappe efter dig. Det kan godt være, at det kommer til at tage lang tid at gå selv et kort stykke de første gange, men når Debbie opdager, at det her faktisk er en kedelig leg for hende, og at det vil være nemmere bare at gå lige ud og lade være at være sur, så går det meget nemmere.

Øv dig med trense, senere i grimen. Også her skal du hold helt oppe, hvor træktovet sættes fast i grimen, men det kræver flere kræfter at holde fast. Husk ikke at råbe og rive i hende, det hidser bare jer begge op. Du skal være rolig hele tiden – lad hende om at være sur. Du skal ikke bruge godbidder i den her situation, for så vil hun gå og nappe efter dig for at få dem. Men i forhold til dit problem med boksen kan godbidder være en god løsning.

Gå så tit du kan hen til hendes boks, åbn døren og bliv stående i åbningen og giv hende et stykke gulerod, hvis hun kommer hen til dig. Klap hende og gå igen. Gør det mange gange i flere dage. Efter et stykke tid kommer hun glad og helt af sig selv. Her kan du så begynde at bruge din stemme og rose hende. Nogle heste har svært ved, at man roser højt eller med skinger stemme, så bare sig nogle få gode ord med rolig stemme, mens du klapper hende. Med tiden vil hun synes, det er hyggeligt og trygt at blive nusset og klappet, og hun vil sikkert også synes, det er hyggeligt, at du står inde i boksen og gør det.

Husk, at skal hun strigles, ordnes, have sadel på og andet, så skal det foregår udenfor boksen. Boksen er Dixies værelse, og der er du bare på besøg. Som regel ved hesten, at når man kommer til boksen, er det fordi, de skal ud af den og rides eller andet, og det kan gøre nogle dem bekymrede. Tænk også over, hvad det eventuelt er, som Dixie bliver så irriteret over, er der noget som kan gøres bedre? Med rolig selvsikkerhed, godbidder og ros på de rigtige tidspunkter kan du få Dixie til selv at komme til dig, så du ikke skal jage rundt efter hende i boksen, når du skal trække hende ud til aktiviteter.
De bedste hilsner
Wendy












Tip en ven   
  • Currently 2/5 Stars.
  • 1
  • 2
  • 3
  • 4
  • 5


annonce






”Husk mig” funktionen gemmer dit brugernavn og adgangskode på den computer du sidder ved nu.

Du skal derfor ikke bruge funktionen hvis du f.eks. sidder på skole eller biblioteket.



Vil du stadig gemme adgangskoden?






Afstemning

Ingen aktive afstemninger.

Se afstemnings arkiv